Tekstile redskaber

15. sep 2022

På denne uges mini-LABs  er der værkstedsintroduktion til de tekstile redskaber, som vi elsker og dyrker her på Textilskolen. I trykLAB myldrer det med farver og teknikker, i strikkeLAB arbejder vi med upcycling og strikker i hånden og på maskine med alle tænkelige materialer, fra strimler af udslidt tøj til snørrebånd og græs. I væveLAB laver vi vores egne garnnøgler af restgarner, som vi efterfølgende væver med.
Undervisningen på Textilskolen er praktisk forankret i arbejdet med hænderne. MiniLAB er en del af Laboratorium for redskab, teknologi og tradition, hvor vi arbejder med både nye og gamle håndværk, altid ud fra et bæredygtigt perspektiv.