Tekstile håndværk

27. jan 2023

I Laboratorium for redskab, teknologi og tradition udforsker Akademilinjen i denne uge mulighederne i de to tekstile medier tufting og maskinstrik.

Tufteholdet arbejder med materialer og farver og eksperimenterer med udtryk med særligt fokus på de taktile egenskaber i tufting. De designer tuftede værker, som skal forholde sig til rum eller krop. Maskinstrikkerne udvikler prøvekartoteker med eksperimentererende strikprøver og beklædningsgenstande.

I Laboratorium for redskab, teknologi og tradition arbejder vi både med nye og gamle håndværk. Vi kigger på traditionen og bringer de gamle håndværk med os ind i fremtiden.