Startfløjten har lydt og vi er i fuld gang på værkstederne ude og inde med dejlige årgang 2024/2025.
Efter et par skønne og intense introdage med hygge og lær hinanden at kende øvelser, speeddating, design af flødebolle-kaste-maskiner, oplæg og snak med tidligere elever og fredagsbar er vi nu for alvor i værkstederne med hænderne i materialer og farver.
I den første tid skal vi igennem en perlerække af værkstedsintroduktioner og miniLABs. I dag var fokus på syteknikker og maskiner, tryk, farvelære og transfer. De kommende dage og uger gælder det vævning og strik, formLAB, materialelære, kommunikation, tegning og designmetodedage.
Og så skal vi grille og på badetur, og suge det sidste ud af sommeren sammen. Det bliver en dejlig tid.
Velkommen til E24. Vi glæder os til at lege meget mere sammen med jer!