Oven på flere ugers spændende og krævende optagelsesforløb til forskellige designskoler i indland og udland, masser af spændende valgfag og en vinter der har varet for evigt, skyder vi foråret og solen igang med to intense workshops på hver 2 dage. Joost Jansen fra Design Academy Eindhoven underviser på workshoppen Quick and dirty, hvor der arbejdes med hands-on- research and design-by-doing for at udvikle outfits til afsluttende photoshoots på blot to dage!
I workshoppen Cirkulære Kaskader underviser beklædningsdesigner Anders Anderssen. Som afsæt for sin workshop holder Anders oplæg om EU’s tekstilstrategi i bæredygtighed, cirkularitet, og materialedrevet design. På workshoppen arbejdes med at tilføre værdi og anvendelsestid til de materialer vi genanvender.
Foråret er her, fuglene synger og lige om lidt er skoven herude grøn igen.