Designcamp for unge i efterårsferien

26. aug 2021

Designcampen “Vilde Farver”

Som noget helt nyt afholder Textilskolen en to dages designcamp for unge i 9. og 10. klasse i efterårsferien, den 22. og 23. oktober 2021.

På designcampen ”Vilde Farver” møder du andre kreative unge, der er nysgerrige på design. I to intense og lærerige dage har du mulighed for at prøve kræfter med designfaget og opleve værkstederne, hverdagen og livet på Textilskolen. Vi skal designe vores egne farver med vilde planter, lære om designprocesser, lave en skitsebog og til sidst udstille det hele. Vi skal hygge, spise god mad, riste skumfiduser og lære en masse om design.

Campen er en del af projektet “Prøv før du vælger” og støttet af Nordea fonden, og det er derfor gratis at deltage. 

For at deltage i campen skal du skriv en mail til info@textilskolen.dk med en kort tekst om, hvorfor du gerne vil være med på campen. Så kan du blive en af de heldige deltagere, der får en gratis camp til en værdi af 1.000 kr.