Vi har taget hul på årets sidste designscenario og arbejder på højtryk frem imod kulminationen: 1-dagsfestivalen Hjemstavn hvor hele Textilskolens naturgrund vil danne scene for en festival med design, kunst, natur og forbindelserne derimellem som afsæt og omdrejningspunkt.
På festivalen vil denne årgang vise deres afsluttende arbejde med projektet UMWELT som med afsæt i vores omverden og den lokale natur udkrystaliserer sig i en række tekstile designprojekter. Eleverne arbejder lige nu med naturfarve, materialebehandling, upcycling og formudvikling til kroppen, til tekstile instalationer og tekstile rum til scene, ophold og fordybelse på festivalpladsen.
Udover elevernes arbejde vil festivalen rumme et spændende program med livemusik, oplæsninger, talks, mad og drikke m.m.
Festivalen afvikles den 15.juni fra kl 15.00-00.00 og billetter kan købes nu på billetto for 50 kroner.
Følg med i tilblivelsen af festivalen, udvikling af designprojekterne og offentliggørelse af festivalprogrammet på festivalens egen instagram @hjemstavnfestival og på festivalevent på facebook.