Showtime!

23. jun 2022

Hele sidste uge blev der knoklet for at få stablet årets exit show på benene. Det blev en fantastisk aften hvor årets afsluttende designscenario “Electric Prism” blev forløst i scenerummet i Brønshøj Vandtårn. Vores dygtige undervisere, elever, modeller og teknikere knoklede for at få det hele op at stå. Musikken spillede, lyset virkede og alle showpieces fungerede på smukkeste farverige vis i samspil med hinanden på den vilde location i Vandtårnet. Hvilken afslutning på et fantastisk, travlt og produktivt år på Textilskolen.