”Pandemien sætter vores forestillingsevne på en prøve, den aldrig har været på før: Vi bliver tvunget til at erkende, at vi er uløseligt forbundet med alle andre mennesker, og vores valg ikke bare gælder os selv. I smittens tid er vi én eneste organisme. I smittens tid bliver vi igen et fælleskab.” – Paolo Giordano
I disse uger arbejder Akademilinjen på årets andet Scenario under titlen ”Design Studio – Fællesskab i smittens tid”
Akademieleverne arbejder sammen i mindre grupper, som hver især etablerer et Designstudio. Designstudiets udfordring er at finde på designløsninger til nye små hverdagshandlinger eller life hacks, der kan være konkrete bud på muligheder for fællesskab i lyset af Covid19. Hvordan kan man samarbejde og bruge undtagelsestilstanden til at skabe forandring og håb for en fælles fremtid ?
I gennem samtale, diskussion og hands-on research skal hvert Designstudio identificere problemer og muligheder i vores nuværende og fælles situation, og udvikle et koncept for en løsning, ved at gøre brug af én eller flere teknikker og redskaber som de har lært gennem deres tid på Textilskolen.
Både designløsningen og processen frem mod den, skal kommunikeres i form af et dobbeltopslag i et magasin, hvor der skal tages stilling til magasinets visuelle udtryk og dets brugere.