Optag 2025 er i fuld gang, og du kan stadig nå at være med.
Drømmer du om en kreativ fremtid? Textilskolen kan blive dit springbræt til en uddannelse indenfor design, arkitektur eller kunst.
Fordybelse, nysgerrighed og eksperimenter er i centrum på Textilskolen. Vi er en designskole med et stærkt fagligt indhold, hvor designproces, håndværk og bæredygtighed er tæt forbundet.
Mange elever fra Textilskolen bliver optaget på designuddannelser, arkitektskoler eller kunstakademier i Danmark eller i udlandet. Nogle kommer her for at supplere den uddannelse, de har i forvejen, og andre kommer af ren og skær nysgerrighed og interesse. Alle bringer kompetencer indenfor designproces, bæredygtighed og tekstile håndværk med sig videre herfra, sammen med et portfolio sprængfyldt med spændende projekter.
Textilskolen er også et åndehul med plads til fordybelse i materialer og tekstile håndværk. Det er fællesskab og sene aftner på værkstederne. Det er badeture og lækker grøn mad i skønne omgivelser ved skov og sø – bare tyve minutter med s-toget fra København H.
Der er ingen optagelsesprøver for at blive optaget på skolen. Kontakt os i dag for mere info eller aftale om et besøg og rundvisning på skolen eller tilmeld dig på vores hjemmeside.
Tilmeld dig et forløb her eller kontakt os for at komme på besøg og få en rundvisning.