Design skaber rammer om liv og er med til forme vores måde være i verden og med hinanden. I projektet Designstudio: Future Archeology arbejder med faciliteringsmetoden SPEKULATIVT DESIGN og designer med et fremtidsarkæologisk perspektiv. Vi forestiller os alternative fremtidsscenarier og giver denne nye virkelighed form og materialitet ved at designe og udvikle de løsninger som fremtiden kalder på.
Hvad nu hvis vi skulle designe og kommunikere til mennesker som lever om 300 år? Hvad nu hvis vi f.eks. kunne designe artefakter og redskaber som fremmer nærvær og øjenkontakt mellem fremtidens mennesker? Eller redskaber som sætter tempoet ned og skaber ro og fordybelse? Eller hvad nu hvis det var planterne som skulle bestemme hvordan fremtidens haveredskaber skulle designes?
Måske har vi brug for et “Nærværn” eller et “Kaleidofokus” for at være tilstede i øjenkontakten med hinanden i stedet for på en skærm? Måske kan en sam-strikke-sele skabe fysisk kontakt, fordybelse og langsommelighed i håndværk og håndarbejde som både skaber ro og knytter os tættere til hinanden?
Spekulativt design tager ofte afsæt i spørgsmålet: Hvad nu hvis….? Det åbner for drømme og forestillinger om radikale forandringer og nye måder at sameksistere på. I Designstudio diskuterer og samtaler vi. Vi drømmer, leger og konceptudvikler sammen og skaber prototyper på designløsninger for forandring. Løsninger og koncepter kommunikeres i en manual.