Fra årsskiftet har den 32-årige designer Andrea Lehmann Sivertsen overtaget ledelsen af Textilskolen, og
med dette lederskift begynder en ny æra for vores traditionsrige skole.

”Jeg ønsker at skabe en skole som kan sikre eleverne det fundament der kræves for at komme i gang med en uddannelse indenfor mode og tekstildesign. Vi skal kvalificere vores elever til at arbejde innovativt med udvikling af idéer og designproces og ruste dem til at klare den benhårde konkurrence i optagelsesforløbet på designskolerne i Danmark og i udlandet. Med fokus på design og idéudvikling, men med fastholdelse af skolens stærke tradition som Håndarbejdets Fremmes skole, og med nærheden og kærligheden til materialerne og håndværket. Vi har en fantastisk skole for unge med designdrømme”, siger den nye forstander, som er uddannet på Danmarks Designskole og som de seneste år bl.a. har undervist på Textilskolen.
Lederskiftet markeres ved en reception fredag d. 20.01. kl. 15 – 17.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

Tænker du på at søge ind på en designuddannelse?
Brug et forløb på Textilskolen til kvalificere dig og forbedre dine chancer.
Næste holdstart er 3. januar og der er stadig få ledige pladser på holdet
LÆS mere om forårets projekter og fag her
/foraar-2012.html

KOM TIL LYSETS FEST PÅ TEXTILSKOLEN.
Modeshow og åbent hus den 13. december
Årets vintermodeshow er iscenesat af designerduoen Laura Barüel og Berit Stenstrup som i en uges
intensiv workshop sammen med eleverne på Textilskolen har arbejdet med iscenesætte et
modeshow som fejrer lyset.
Designer og billekunstner Laura Barüel beskriver projektet sådan her:
”Med inspiration i Lucia traditionen, moderne lyskunst, kinesiske skyggespil og solmasker
fra oldtidens Incarige sættes der fokus på lyset som et livgivende og visuelt centralt
element i vores tilværelse her i Norden.”
Der vises kollektioner fra efterårets undervisningsforløb hvor eleverne bl.a. har arbejdet
med japansk origami, bukser med anatomiske snit inspireret af sener og muskler,
skulpturel strik og drapering. Resultatet er en række skæve, skøre, sjove, smukke,
inspirerende og fantasifulde kollektioner og kreationer som vises i rammerne af Berit
Stenstrup og Laura Barüels iscenesættelse.
Kom og vær med til at fejre lyset på Textilskolen.
Tirsdag den 13. december fra 13 -18.
Udstilling og café er åben fra 13-18 og der er modeshow kl 14, 15, 16 og 17.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

100 % ORIGAMI
1 uges workshop afholdt af Laura Baruël

Her er lidt billeder fra en inspirerende, hektisk og herligt kaotisk workshopuge
KILL YOUR DARLING INDUSTRY
Igen i år er vi meget stolte af at kunne fortælle at alle de af vores elever som har søgt ind på
Kunstakademiets Designskole har bestået optagelsesprøven!
ÅBENT HUS 24. MAJ 2011


KOM
til åbent hus, modeshow, udstilling og hygge i den grønne skov på Textilskolen den 24. maj fra 13-18
Modeshow kl 14, 15, 16 og 17
Udstilling kl 13-18
Vi glæder os til at se jer!
MODESHOW TIL ÅBENT HUS 14. DECEMBER 2010

FreestyleRestyle
-modeshow i Helligåndskirken den 28. 0ktober 2010-
Gik du glip af modeshowet i Helligåndshuset den 28.oktober? Fortvivl ej. Se eller gense showet i sin fulde længde her:
http://www.youtube.com/watch?v=qZFkEUug1m0

foto: Peter Drost
Modeshow i den gode sags tjeneste!
På bare én uge har eleverne på Textilskolen forvandlet bunker af gammelt tøj til fantastiske showpieces. Eleverne har fået udleveret en pakke med tøj som de så skulle splitte ad og genskabe som et enkelt spektakulært showpiece. Én pakke kunne f.eks indeholde tre bluser, en nederdel, en kjole og en pelsfrakke en anden bunke måske 15 herreskjorter.
Resultatet er blevet en serie af fabulerende og fantasifulde kreationer med fokus på tekstur, fortælling og drama.
Kreationerne vises på et stort modeshow i Helligåndshuset ved Helligåndskirken på Strøget torsdag den 28. oktober kl 20.
Tøjet kan efterfølgende købes i Fisk butikken på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Nørregade.
Billetter til showet sælges i Fisk butikken fra fredag den 8. oktober.
Billetterne koster 200 kroner og inkluderer modeshow, velkomstdrink og adgang til afterparty i Fisk.
Alt overskud går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe ofrene for oversvømmelserne i Pakistan.
På Textilskolens facebookgruppe kan du følge med i processen bag projektet og holde dig opdateret om livet på skolen i det hele taget.
Freestyle-Restyle Workshop uge 37
-when second hand goes high fashion
I denne uge har vi taget hul projekt Freestyle-Restyle. Et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp som skal munde ud i et stort modeshow i Helligåndskirken på Strøget den 28. oktober.
På bare én uge skal eleverne på Textilskolen sy vilde og fantastiske showpieces ud af gammelt tøj.
Det syder og koger på skolen i disse dage og rundt omkring begynder kreationerne at tage form.
Så er det nye hold talentfulde designspirer landet på Textilskolen :)
Her er lidt billeder fra introdagene hvor eleverne bl.a. lavede eksperimenterende kropstilføjelser eller kjoler i alternative materialer.
Slutning
Så har vi taget afsked med årgang 2010. Tusind tak for et forrygende år!
Vi glæder os til at byde velkommen til den nye årgang til august.
Se Max Steens fantastiske lille stop-motion iscenesættelse af hans afsluttende kollektion. Filmen hedder meget passende "Slutning" og kan ses her:
Foto af de øvrige afsluttende kollektioner fra årgang 2010 følger snarest muligt!
Rigtig god sommer til alle :)
Åbent Hus 18. maj
Den 18. maj holdt vi åbent hus med modeshow på terrassen, DJ, udstillinger og bragende solskin på skolen i den grønne skov.
Kill Your Darling Industry
I uge 16 går det løs når fantastiske Femmes Regionales indtager Textilskolen med en uges hæsblæsende intensiv workshop. Vi glæder os!